DEDIKATION

DEDIKATION

- er navnet på min fotoudstilling, der åbnes fredag den 27. november kl. 16:00 og lukker igen søndag den 29. november kl. 18:00.

Som det ser ud lige pt. afholdes udstillingen i lokalerne omkring Port5 i Måløv. Men jeg er ikke afvisende for at udstillingen placeres andre steder. Det vil tiden vise. Skal vi være i dine virksomhedslokaler så lad mig endelig høre.

 

Foreløbig tidsplan for weekenden:

Fredag den 27. november

kl. 16:00: Udstillingen åbnes

kl. 17:00: Artist talk. KO fortæller om projektet, hvordan det blev til og hvad formålet er. Lidt billeder, snak og forklaringer.

kl. 18:00: Aftensmad, der er mulighed for at bestille aftensmad (100,-)

kl. 19:00: Speciel Guest. Foredrag om det at være dedikeret, gæsteforedragsholder.

Følger...

 

DEDIKATION er titlen og det kommer udelukkende til at handle om atleters dedikation til træning og sport. 

Efter mere end 30 år som elitetræner, er jeg nu krøbet bag kameraet for at skabe fotografiet. Min dedikation og begejstring for fotografiet er vokset enormt, efter jeg har mødt min samarbejdspartner, faglige sparringspartner, bedste ven og nu samlever Susanne Bøgeskov Fischer. Vi har sammen fotostudiet Port5, hvor vi har alle muligheder for at skabe fantastiske rammer for stærke shoots af atleterne til udstillingen.

Udstillingen har fået navnet og titlen DEDIKATION, da det er netop er det der er formålet at beskrive fotografisk. Atleterne får stillet spørgsmålet; "hvad er din målsætning med din træning og sport?" Ud fra dette første svar, danner jeg de første arbejdsmetoder og mål med fotosessionen. Dertil spørges de til dedikation; "hvordan kan jeg se og mærke at du er dedikeret til din sport og din træning?" Dette mere personlige svar, giver mig en tydelig indikation af hvad der skal være fokus på.

Lyslægning, krop og kontrast er i fokus. Jeg går ikke efter at skabe de smukke portrætter i dette projekt. Jeg går udelukkende efter at skabe en bevægende, nærværende og intens serie af billeder, der viser atleternes dedikation til deres træning og sport. Jeg ønsker at tegne kontrastfyldte, billeder af atleter i fokus... dedikerede atleter, der træner og dyrker sport af egne personlige grunde. Serien kan både være af atleter der brændende ønsker at gå efter guldet, men også folk der træner intenst af andre årsager. Smerter, sygdom, skader og andet.

Lyslægningen vil have det formål at tegne skygger, markeringer og teksturer, der understøtter og skaber form.

 

Atleterne ser ikke billederne før udstillingen

På shootet med atleterne optages et varieret antal billeder. Disse billeder offentliggøres ikke før udstillingen. Atleterne vil modtage enkelte billeder, så de ved hvilken retning jeg arbejder i - og som de selv kan bruge i første omgang. Billederne jeg ønsker at benytte i udstillingen tilbageholdes og vises ikke før på udstillingen. Efter udstillingen frigives billederne, som i første omgang tilbydes atleterne og deres familier.

PRINT og PRODUKTER 

Som det ser ud pt. printes 20 billeder i 70 x 100 format. Yderligere 20 billeder printes i A3 format, yderligere 20 billeder i A5 format. Disse 60 billeder udgør udstillingen total. Antal og format kan ændres efterhånden som projektet skyder frem.

Deltagende atleter beskrives og udstilles i et magasin. 

Der produceres 100 magasiner, hvor samtlige deltagere i projektet beskrives og vises med billeder og beskrives med kort tekst. Magasinet vil bære præg af den printede udstilling, hvor det pt. er målet at samtlige 20 billeder der printes i storformat også tildeles en hel A4 side i magasinet.

Der produceres få A6 postkort af udstillede billeder.

Alle produkter kan forhåndsreserveres. Der printes kun et eksemplar af billederne, der vil være 100 magasiner og få postkort.

 

Hvilke atleter kan være med?

Alle atleter i alle aldre, der tydeligt er dedikerede til deres sport og træning.

 

Ansøg om deltagelse:

Atleter kan ansøge om deltagelse i projekt DEDIKATION ved at ansøge på mail, ved at benytte kontaktformularen her, eller ved at ringe til mig på tlf. 40899008.

Selve shootet til projektet er gratis.

 

Følg projektet på min instagram her

 

De bedste hilsner 

Karsten Olesen